Volvo B58-60

I foråret 2014 fik vi et eksemplar af den velkendte bustype Volvo B58-60 med karosseri fra Aabenraa Karosserifabrik, årgang 1977. Og med en ganske interessant indretning; børnehavebus. Det indbefatter at der i dens bageste del er indbygget køkken og toilet, mens forreste del er bevaret som rutebil, blot med stolene opstillet vis-a-vis omkring små borde – hvilket er interessant i udflugtsøjemed.

En samordning af Storkøbenhavns kollektive trafik havde været på tapetet siden 1950-erne, men det blev først realitet i 1970-erne, hvor man, efter at have samordnet Storkøbenhavns sygehusstruktur, gik videre til den kollektive trafik, og sammenlagde hovedstadsamternes og -kommunernes kollektive bustrafik under et, Hovedstadsområdets Trafikselskab, HT, i 1974. Det kom også til at omfatte en fusion af Storkøbenhavns offentligt ejede busselskaber, der sammenlagdes til HTs operatørafdeling.

I første omgang organiseredes operatørafdelingen i 4 distrikter, hvor distrikterne 1 og 3 var Københavns Sporvejes henh. Forenede Rutebilers dækningsområder, hvilket var primært bybuskørsel. Mens distrikterne 2 og 4, var DSB’s og privatbanernes busser i henh. daværende Frederiksborg og Roskilde Amter, hvilket var primært forstads- og landrutekørsel.

Her til udviklede man to bustyper baseret på Volvo B58-60 og karosseri fra Aabenraa Karosserifabrik. Begge fik de, som man få år tidligere havde fået indarbejdet på Københavns Sporvejes bybusser, stor indvendig ståhøjde, store sidevinduer og stor lyskasse foran. Forstadsbus-typen fik dobbeltdør foran og i midten og 49 siddepladser på plastbetrukne stole, mens rutebil-typen fik enkeltdør foran og i midten, 51 siddepladser på stofbetrukne stole og bagagerum.
Det var på de gamle DSB- og privatbaneruter i Nordsjælland man fortrinsvis indsatte rutebil-typen, idet de to HT-anlæg i Roskilde Amt i stedet udelukkende anvendte forstadsbusser.

Vor bus kom til de gamle Hornbækbanen-ruter, idet den netop leveredes i april 1977 som HT nr. 832 til HTs nyopførte busanlæg i Helsingør, der var opført til erstatning for Hornbækbanens anlæg på Grønnehave og Hornbæk stationer. Her anvendtes den frem til 1989 hvor den udrangeredes.
Det var lidt tidligt i forhold til de fleste af dens jævnaldrende søskende, som fik 3 år mere at køre i. Men som den eneste blev den videresolgt til kørsel i Danmark, og undgik derved de grumme skæbner som overgik dens søskende, enten ophugning eller eksport til bl.a. Marokko, hvor de ikke blev passet godt, hvilket man kan læse lidt om i Busbladet nr. 13.

Den blev videresolgt til entreprenørmateriel-udlejningsfirmaet I.K.E. ApS i Korsør og anvendt til personalekørsel ved Storebæltsbro-byggeriet.
I 1998 fik den, som mange andre af samtidens ældre busser, en seniorkarriere inden for børneområdet. I 1990-erne skete nemlig, at børnefødselstallet oversteg kommunernes økonomiske formåen m.h.t. daginstitutionsbyggeri, og da opstod idéen om at udvide institutionernes kapacitet midlertidigt, ved på skift at lade nogle af børnene tilbringe dagen i naturområder, hvortil man anskaffede nogle ældre busser, man fik indrettet til både at kunne varetage befordringen, som til hele dagen at kunne holde børn og pædagoger forsynet med nødvendige faciliteter; læ, frokoststue, køkken, toilet m.v.

Vor bus blev ombygget med køkken og toilet bagest i bussen, og stoleopstillingen ændret til vis-a-vis om små borde, og taget i brug af den integrerede børneinstitution Kirkeskoven, beliggende i Rude, hvor hos den fik navnet “Madame Blå”.

I slutningen af 2013 udbrød der en polemik omkring børnehavebussernes sikkerhedsseler, hvor det viste sig at mange børnehavebussers stole ikke var fastgjort solidt nok, til hvis der skulle anvendes sikkerhedsseler. Her valgte Kirkeskoven at opgive bussen, da alternativet var, at der skulle laves et nyt og solidere gulv i den. Her ved overgik den til sin faste mekaniker, og vor samarbejdspartner, Skælskør Autoelektro, der valgte at overdrage den til BHS.

Med sin indretning med bl.a. midterdør viser den ikke blot ophavet til den trafikselskabs-standardiserede rutebil fra 1980-erne. Med den senere indbygning af køkken og toilet bagi, får vi også bevaret, hvordan man fik løst problemet med at skaffe dagpasning til de pludseligt voksende børneårgange i 1990-erne.