Volvo B10MA-55

Mens ledbusser nu kun anvendes hvor specielle forhold gør sig gældende, var ledbusser 1980-ernes og 1990-ernes løsning for de intensivt trafikerede busruter.
En ledbus, er en bus som er længere end den normalt tilladte bus-længde, og derfor er den opdelt i to afsnit omkring et drejeligt led, sådan at bussen kan passere de samme snævre hjørner som en almindelig ikke-leddelt bus.

Det startede på Valby-Køge-ruten, der betjente Køge Bugt-kystens byområder. De var med Egnsplanskontorets fingerplan af 1947 blevet udlagt til at skulle være en af de by-fingre hvor ud fra Københavns forstads-udbygning skulle ske. Men da bane-udbygningen langs Køge Bugt-fingeren samtidigt led af kronisk udsættelse, blev resultatet en intensiv trafikeret busrute.

Med etableringen af Hovedstadsområdets Trafikselskab i 1974, overtog HT ruten fra DSB, og som noget af det første HT gjorde, var at prøve at finde en løsning på de store behov for busser i myldretiden fra og til Vallensbæk, hvor Køge-S-toget dengang havde endestation. Man lånte her en ledbus i Stockholm, en Volvo B58 med Wiima-karosseri, og indhentede de nødvendige dispensationer, for at prøve om ledbusser var egnede for ruten. Det var de, og i 1977 kunne man indsætte de første ti ny ledbusser på ruten, 18 meter lange, som det nu var blevet tilladt for ledbusser.

Disse blev imidlertid anskaffet hos Leyland-DAB, da Leyland-DAB allerede havde bygget en prototype-ledbus i 1974, i forbindelse med levering at ledbuschassiser for sin schweiziske partner Saurer.

Først i 1982 blev det Volvos tur til at levere ledbusser i Danmark. DSB, der siden 1974 havde været forvist fra Hovedstadsområdet, anskaffede i 1982 en ledbus som forsøg, en Volvo B10MA med Aabenraa-karosseri. Allerede i 1983 fik den følgeskab af to flere, idet man her indsatte tre ledbusser på Vejle Amts Trafikselskabs Vejle-Kolding-rute. I 1985 begyndte DSB at indsætte ledbusser på lufthavnsruten Århus-Tirstrup.

I årene derefter fik ledbusser stor udbredelse, lige fra bybusser og S-busser i Århus og København, og oplandsruter til uddannelsesbyer i provinsen, med tæt trafik når eleverne skal møde henh. har fri, til Jørgen Andersens og Abildskous fjernbusruter, hvis weekendprægede trafik især gjorde ledbusser interessante. Også ved turistkørsel har ledbusser været anvendt, bl.a. ved Auto-Paaskes sightseeingture til Kronborg.

Ledbussernes storhedstid varede helt frem til omkring 1999, hvor man nu begyndte at tillade ikke-leddelte busser længere end 12 meter. Først blev det tilladt med 13,7 meter lange ikke-leddelte busser, siden 13,85 meter, og nu 15 meter. Med de nu længere ikke-leddelte busser, forsvandt kapacitetsgevinsten ved ledbusser. Ledbusser anvendes derfor nu kun i beskedent omfang, om end de er på vej imod en renæssance i forbindelse med Bus Rapid Transit-systemer i vore større byer.

Vor ledbus er leveret til DSB i 1992, som den ene ude af to, nr. 294 og nr. 295, der leverede som erstatning for de to første ledbusser indsat på lufthavnsruten Århus-Tirstrup i 1985. Til lufthavnsrute-brug blev de indrettet med mere komfortable stole, plus bagagereoler ud for bussens to døre, en foran ved chaufføren og en umiddelbart bag drejeleddet. De var de forberedt for på sigt at blive overført til rutekørsel af mere almindelig art, idet der imellem de to forreste aksler blev forberedt for indbygning af midterdør.

Dog blev det aldrig aktuelt med nr. 294, idet den blev solgt til Herning Turisttrafik, der til skolebus- og pendlertrafik fik bagagehylderne erstattet med flere stole, sådan at passagerantallet kom op på 68 personer. Siden kom den til Brande Buslinjer, der siden overtog Herning Turisttrafik og overførte den dertil. Da ønsket om sikkerhedsseler i skolebusser har gjort bussen kørsels-løs, har Herning Turisttrafik nu valgt at indlemme den i vor bussamling, da den er blandt de sidste tilbageværende af de mange ledbusser, som Aabenraa Karosserifabrik fik bygget siden 1982.