Siden 1961 havde DSBs rutebiler udelukkende handlet hos Volvo henh. Aabenraa Karosserifabrik, bortset fra et enkelt år, 1972, hvor man fik karrosserierne påbygget hos Leyland-DAB. Men med etableringen af de fælleskommunale trafikselskaber omkring 1980, fik man behov for så mange ny busser, at det overskred Aabenraa Karosserifabriks kapacitet. Man skiftede derfor i 1979, til en tostrenget anskaffelsesmodel, hvor man fortsat købte alle sine chassiser hos Volvo, men fik karosserierne bygget hos såvel Aabenraa Karrosserifabrik som Leyland-DAB. Dog kunne man ikke nære sig for prototyper, nu man var begyndt at handle et nyt sted.
I februar 1979 fik man leveret en prototypebus på Leyland-DAB-chassis med Leyland-DABs ny serie V-karosseri, som havde fået en speciel type midterdør indbygget, indrettet for nem montering henh afblænding, om man ville have dørstilling 1-0-0 henh. 1-1-0. Dengang var der nemlig ikke enighed iblandt de fælleskommunale trafikselskaber, om der skulle være midterdør på landevejsbusser eller ikke, men siden anvendtes prototypen udelukkende som bybus i Kolding, med midterdøren isat.
Fra juni 1979 påbegyndte man serieleverancen, nr. 652 – 666. Det blev traditionelle landevejsbusser med døre 1-0-0, bygget på Volvo B58-chassis. Udadtil lignede de Leyland-DAB serie VI af hovedstadstype, med defrosterluftindtag over lyskassen. Naturligvis var der anti-hyldevare, udvendigt fik de eksempelvis markeringslygter af den særdeles primitive DSB-type. Derudover blev der isat bittesmå linjenummer- og destinationskassetter i lyskassen, der ellers havde amtsrådsforenings-mål. DSB mente nemlig, at destinationsskilte i amtsrådsforenings-mål var noget pjat.
Næste leverance påbegyndtes i juli 1980, nr. 740-764. Her var Volvo B58 blevet opdateret til Volvo B10M, så de byggedes derfor på Volvo B10M-chassiser. I april 1981 påbegyndte man ligeledes en ny leverance, nr. 783 – 812 og nr. 843-862. Nu var de fælleskommunale trafikselskaber blevet enige om, at landevejsbusser skulle have midterdør, derfor fik leverancen midterdør. Her indkøbte man endvidere så mange busser, at Volvo ikke kunne følge med. Nr. 803-812, som leveredes i december 1980, blev derfor bygget på Leyland-DAB-chassiser.
I juni 1982 begyndte man igen på en leverance, nr. 904-938, men denne gang havde DSBs rutebiler fået den idé at man ville overtrumfe Amtsrådsforeningens Busforskrifter. Derfor bestilte man nu landevejsbusserne med dobbelt fordør. Man havde også set noget af lyset, m.h.t. hvorfor amtsrådsforeningen ville have stor lyskasse. Derfor fik de monteret linjenummerkassette i amtsrådsforeningsmål, mens destinationskassen forblev undermåler. Men da man i oktober 1983 igen påbegyndte en leverance af bustypen, nr. 957-969, havde man igen skiftet mening m.h.t. dørene, så nu fik de igen enkelt fordør, som standarden foreskrev. Det blev endvidere den sidste serie af typen. Leyland-DAB var nemlig ved at skifte til det ny serie 7-karosseri, og efter man lige skulle indkøbe to prototyper med det ny serie 7-karosseri med bl.a. speciel bagagerumsklap, fulgte man endeligt med strømmen, og gik over til at få serie 7-karosseri på sine busser.
Af denne sidste leverance var også nr. 964, som leveredes til DSB i Århus i oktober 1983. Her anvendtes den frem til omkring 2001, hvor den dermed nåede at gennemleve DSB rutebilers udskillelse til det af Trafikministeret ejede DSB busser i 1995, hvilket siden skiftede navn til Combus i 1997, og efter tab på kr. 672 mio .- endeligt blev solgt til Arriva i 2001. I 2001 blev bussen overtaget af den nyetablerede ordblinde-efterskole Fremtidsbroen i Grenå, der imidlertid gik konkurs efter kun 2 år. Siden fulgte en række forskellige ejere i Århus-området, men i 2008 kom bussen til Brobyskolerne på Fyn, der anvender bussen frem til 2013. Herefter kommer bussen til Tommerup Turistfart, hvor man vurderede at den velbevarede bus må være noget for Bushistorisk Selskab. Da den stammer fra et stort busselskab, er der mange der har kørt i sådan en. Dermed er det en bus med appel til mange, hvorfor vi derfor har valgt at overtage den.
Om Danmarks busmuseum
En familieattraktion med oplevelser for 3 generationer. Kører rundture i Skælskør, eller Herregårds-ture m.m. Danmarks Busmuseum er skabt og opbygget af frivillige. Busmateriel, arkiver m.m. er indsamlet gennem 25 år, de første 22 år af foreningen Bushistorisk Selskab (BHS).