Da Aabenraa Karosserifabrik gik over til at bygge de boltede aluminiumskarosserier efter Alusuisse M5438, beholdt man at levere bustypen med runde forlygter som hidtil. Sidst man havde leveret busser med firkantede forlygter i større stil var helt tilbage i 1975.
Men i 1986 fik John Papuga i Brørup leveret fem Volvo-busser fra Aabenraa-karosseri, på hvilke der var anvendt rektangulære forlygter med indbygget blinklys. Og frem for de normale alternerende hjørneblinklys, var der monteret et sideblinklys længere tilbage, ved forakslen.
Også K. B. Edelskov i Dronninglund købte i 1987 en bus med pågældende forlygtearrangement. En tilsvarende bus han havde købt i 1985, fik siden de runde forlygter erstattet med samme forlygtetype, dog med de oprindelige hjørneblinklys i behold.
I 1988 fortsatte John Papuga med det specielle forlygtearrangement, selvom man nu også kunne få bustypen leveret med de mere avancerede DE-forlygter. I årene 1989 og 1991, hvor Aabenraa Karosserifabrik i øvrigt havde udviklet et nyt front-trim til sit karosseri, fik John Papuga ligeledes leveret busser med det særlige forlygtearrangement.
Forlygtearrangement leveredes i stor stil i Sverige. mens også Grindsted Rute- og Turisttrafik fik mod på forlygtearrangementet i 1991.
Den omhandlede bus leverede i 1988 i en serie af fire, heraf en på det kortere Volvo B10M-55-chassis. Hos John Papuga blev den den længstlevende i kuldet, for mens de øvrige gik i bytte for ny busser årene 1993 og 1994, blev omhandlede bus udlånt til Syd-Trafik ApS i 1995. Det var et busselskab stiftet af Niels Kudsk i Haderslev og Regnar Brændekilde i Jels, med henblik på at kunne byde på større kørselspakker. Siden kom John Papuga ind i selskabet, og bussen blev da også indsat på Syd-Trafik ApS nyvundne kørsel på Sjælland. Syd-Trafik ApS blev overtaget af City-Trafik A/S i 1997, men året før var bussen blevet solgt til Aakirkeby Lokaltrafik, hos hvem den kørte frem til 2014. Derefter anvendte BAT bussen et års tid, hvorefter den blev solgt til en af Busbevarelsesgruppens stiftere. I 2017 blev den overført til Busbevarelsesgruppen, og kom dermed ind i puljen af busser, Busbevarelsesgruppen her fik overdraget til Danmarks Busmuseum
Om Danmarks busmuseum
En familieattraktion med oplevelser for 3 generationer. Kører rundture i Skælskør, eller Herregårds-ture m.m. Danmarks Busmuseum er skabt og opbygget af frivillige. Busmateriel, arkiver m.m. er indsamlet gennem 25 år, de første 22 år af foreningen Bushistorisk Selskab (BHS).