Blandt Danmarks verdenskendte industrier, er Radiometer, der etableredes i 1935 med virke først indenfor måleinstrumenter indenfor radioindustrien.
Den københavnske polio-epidemi i 1952, fik imidlertid sporet virksomheden ind på også at udvikle og producere blodgasanalysatorer og andet måleværktøj til sygehuse. Hertil anvendte man en flåde af udstillings- og undervisningsbusser, der kørte ud for præsentation og undervisning i især firmaets medicotekniske grej, hvilket bl.a. førte til lange ture især i Østeuropa.
I 1973 anskaffede man en ny udstillingsbus hos J. Ørum-Petersen i Herning, naturligvis bygget på Scania-chassis. Siden kom bussen til rejsearrangør og udstillingsbusudlejer Jørgen Larsson i Klippinge, der i 1987 præsenterede bussen i en ny anvendelse, nemlig som rullende hotel. Det var som et vogntog med sidde og liggeplads til 25-30 personer, tagbagagebærer til cykler m.v. Her har bussen kørt for rejseselskaber i lige fra Rusland til Afrika.
I 2016 ønskede Jørgen Larsson imidlertid at afhænde vogntoget. Frem for at risikere bussen en grum skæbne som racingbus, valgte Jørgen Larsson imidlertid at donere vogntoget til Danmarks Busmuseum.