MAN-VW 9.136 F

Mens hver ordentlig by tidligere havde sin buskarosserifabrik, har vi i dag ingen. Vi har dog en bus fra den sidst etablerede, af landets engang så mange buskarosserifrabrikker.

Efter at have forladt sin direktørpost hos Aabenraa Karosserifabrik, etablerede Preben Louw-Pedersen sin egen karosserifabrik, Alubus i 1981, i lokaler hos Skurvognsfabrikken Sønderjyden i Rødekro. Med sig havde han de dygtigste folk fra Aabenraa Karosserifabrik, og formålet var at bygge buskarosserier baseret på profiler fra Hydro Aluminium.

Sigtet var naturligvis at bygge på de populære chassiser fra Volvo, men i stedet blev det på MAN, hvis direktør Barsøe så potentialet i at få styrket MAN-busmærket via en dansk karosserifabrik, og derfor stillede chassiserne til rådighed på gunstige vilkår. Derfor kom der hurtigt gang i en serie velbyggede store hækmotorrutebiler.

Imidlertid omkom Barsøe ved et båd-forlis, og MAN fik derefter en ny direktør, der var mere påholdende med chassiserne. For egen regning købte Alubus derfor et lille 9-ton lastbilchassis fra MAN og VWs G90-serie, MAN-VW 9-136F, og byggede en 8,75 meter ca. 30-personers midibus med aluminiumskarosseri, og med samme kvalitet og faciliteter som store busser.

I løbet af 1981 kom den ny midibustype i trafik hos flere vognmænd til lokalrute, og andre ture, der ikke kunne retfærdiggøre en stor bus. En bybusudgave med blev det også til, da Erik Larsen i Sorø, i efteråret 1981 erstattede sin Dubrava D2313 med en ny MAN-VW/Alubus med fordør og bagdør.

I 1985 blev den erstattet med en ny Fiat 315, og bussen kom derefter til Bornholm, hvor den kørte lokalrutekørsel hos flere forskellige vognmænd, sidst Knud Kofoed i Snogebæk, der efter sin brug af bussen havde den stående i sin garage indtil 2006 hvorefter han fik solgt grunden til villabyggeri, hvorved bussen blev husvild.

Vort medlem Christian Incze var på sporet af dem, men havde ikke selv plads til den. Derfor sørgede vort medlem Lars Ersgaard for husly og regelmæssig opstart af bussen. I 2016 var Danmarks Busmuseum en så manifest realitet, med så mange frivillige mekanikerkræfter tilknyttet, at Lars Ersgaard vurderede at bussens tarv var bedst varetaget på Danmarks Busmuseum, frem for at stå som et sideprojekt, der aldrig bliver tid til.

Med denne MAN-VW/Alubus kan Danmarks Busmuseum dermed fremvise en bus fra Danmarks sidst-etablerede buskarosserifabrik, der samtidigt beretter om de tidlige overvejelser i de fælleskommunale trafikselskabers historie, om brug af mindre busser til mindretrafikerede busruter.