Leyland-DAB LIDRT 12/2

Tilværelsen som pluk-bus hos Midtdjurs Autoophug i Ryomgård er ikke gået sporløst hen over denne bus, der nu kun er et tomt skrog. Oprindeligt leveredes den til Thinggaard i Nørresundby i 1969, der allerede i 1973 lod den gå i bytte til DAB i forbindelse med køb af nye busser. Dengang var der et stort marked for nyere brugte busser. For vognmænd, der kørte mange daglige kilometer med sine busser, som Thinggaard med sin Aalborg-København-rute, kunne det nemlig godt betale sig at udskifte sine busser efter 3-5 år, inden de blev for vedligeholdskrævende.

Der var nemlig også var mange vognmænd med mindre trafikerede ruter, skolebus og lokalrute, der netop var interesserede i nyere brugte busser, med en til det mindre kørselsomfang passende restlevetid og fornuftig pris.

Typisk formidledes busserne igennem karosserifabrikkerne, idet det var sjældent at nogen kom og købte en ny bus, uden at de havde en brugt de ville af med, og lige skulle have et håndslag på, og som karosserifabrikken så skulle have videresolgt på en eller anden måde.

For dennes bus vedkommende, blev det Secher i Rostved der købte den, og anvendte den på sine ruter på Djursland, indtil 1986, hvor den ikke kunne mere, og blev solgt til Midtdjurs Autoophug i Ryomgård.

Dengang drev man typisk en autoophuggerforretning på den måde, at man satte sine bilvrag på en “bilkirkegård” hvorfra interesserede med behov for reservedele kunne få lov at tage dem, imod et “ikke noget videre”-beløb til autoophuggeren. Først når bilvragene var ribbet helt, blev de så klippet op og kørt til metal-genanvendelse.

Denne bus nåede ikke at blive klippet op, da vort medlem Klaus Gotschalk i Ryomgård formidlede en henvendelse til os, om en bus der skulle bruges som indendørs-café i Odense. Dog blev caféen i stedet en Volvo B10M med Aabenraa-karosseri fra begyndelsen af 1980-erne. Denne bus kom derfor i stedet til Skælskør, hvor den nu står til reservedele, idet der fortsat er dele i den vi vil komme til at mangle, hvis vi ikke sikrer os dem nu.