Da man etablerede de fælleskommunale trafikselskaber omkring 1980, havde man forventning om, at flere ruter og flere afgange, kunne få flere til at tage bussen. I stedet blev man skudt i skoene, at man kørte rundt med tomme busser. For at imødekomme kritikken, udvidede man derfor den standardentreprenørkontrakt, man afregnede vognmændene efter, til også at rumme mindre bus-typer, til brug på lokalruter, hvor der alligevel aldrig var trafik nok til en normalstørrelse bus. Først med en midi-bus jævnfør standardentreprenørkontraktens busforskrifter, kom Ringsted Karosserifabrik.
I 1982 introducerede man et nyt rutebil-karosseri til midibus-chassiset Fiat 315, man hidtil kun havde leveret som turistbus. I 1984 kom Leyland-DAB med, idet man nu kunne levere busser i to ny kortere længder, 10,24 meter – 39 siddepladser og 9,48-meter – 35 siddepladser. Begge var baseret på den godt et år gamle normalstørrelse-bus Leyland-DAB serie 7. Mens 10,24 meters længden blot var en forkortet udgave af serie 7, var 9,48 meters længden væsentlig anderledes i chassiset, hvorfor den fik sin egen seriebetegnelse serie 9. Luftaffjedringen var nemlig droppet til fordel for parabelfjedre, og hjulene var mindre. Eksport var nemlig også i tankerne, idet nr. 3 og nr. 4 man byggede, var demobusser til det britiske marked. D
en femte var også speciel, den byggedes til Harry Kristensen i Selde, der fik den indrettet med turiststole, samt kørestolslift og klapdør på midterdørens plads. De næste 30 blev derimod almindelige rutebiler med døre 1-1-0 og 35 siddepladser. De særskilte parabelfjedre og mindre hjul, viste der sig derfor ikke behov for.
I 1987 begyndte man derfor at levere serie 9 med hjul i normalstørrelse, og samme år gik man endvidere over til at levere serie 7 i 9,48 meters længde. Rutebilselskabet Haderslev drev en række lokalruter omkring Haderslev, som man tidligere havde kørt med små busser, bl.a. med Albion Nimbus i 1960-erne. I 1986 købte man en Leyland-DAB serie 9. Selv om den blev firmaets eneste, anvendte man den helt frem til 1999. Her blev den købt af Dansk Røde Kors, til organisationens asylcenter-kørsler. Siden blev den købt af Vores Busser i Rårup.
I 2013 blev den købt af Vejstruprød Busimport, der byttede den videre, for en 9,48 meter serie 7, til Busbevarelsesgruppen Danmark, der længe havde ledt efter en serie 9,48-meter Leyland-DAB i hæderlig stand. I forbindelse med Busbevarelsesgruppens afvikling overgik bussen i 2017 til Danmarks Busmuseum.
Om Danmarks busmuseum
En familieattraktion med oplevelser for 3 generationer. Kører rundture i Skælskør, eller Herregårds-ture m.m. Danmarks Busmuseum er skabt og opbygget af frivillige. Busmateriel, arkiver m.m. er indsamlet gennem 25 år, de første 22 år af foreningen Bushistorisk Selskab (BHS).