Volvo B615-05

Leyland-DAB var en blandt flere danske karosserifabrikker, der droppede at bygge karosserierne i stål, til fordel for det mere korrosionsfaste aluminium. Men i slutningen af 1970-erne kom de hidtidige byggemetoder for aluminiumskarosserier i arbejdstilsynets søgelys. Man var blevet mere bevidst om arbejdsmiljøets medarbejderpåvirkninger, og vurderede nu, at den måde man byggede karosserier på, var skadeligt for medarbejderne.

Karosseristellene byggede man, ved at de udskårne profiler blev lagt i jigs og derefter sammensvejset. Men blandt ulemperne ved svejsning i aluminium er, at materialet deformerer meget. Efter svejsningen, er man derfor nødt til at bringe profilerne tilbage i form, hvilket skete ved at banke på dem med store hamre, hvilket støjede meget. Løsningen kom imidlertid fra et nyt profilsystem fra firmaets aluminiumsleverandør Alusuisse. Det var via specielle profiler og beslag indrettes til at skulle samles med bolte, hvor ved man slap for både svejsningen og den efterfølgende støjende hamren og banken. Ligeledes slap man for den efterfølgende montering af sidebeklædningsplader, da disse er integreret i de ny profiler.

De første busser man byggede med det ny karosserisystem, var en serie kundespecifikt bestilte bybusser, bygget på Scania BR112-chassiser, som leveredes til HT fra sommeren 1979. Derefter var det kun et spørgsmål om tid, hvornår Leyland-DABs standardprogram også ville blive bygget med det ny karosserisystem. I marts 1982 udløstes spændingen, da man leverede de første Leyland-DAB-busser bygget efter det ny system, nemlig 2 stk. turistbusser, som leveredes til henholdsvis Lauritzen Rejser i Tønder og Nyborg Turisttrafik. De fik betegnelsen serie 6 type 6, og blev i øvrigt de eneste serie 6 med det ny karosseri. Leyland-DAB var nemlig også i gang med en opdatering af chassiserne, så den næste bus som leveredes med det ny karosseri, en rutebil i juni 1982, kom til at hedde serie 7. Lauritzen Rejser anvendte sin Leyland-DAB serie 6 type 6 frem til 1984, hvor den kom til Tylstrup Rutebiler. Her anvendtes den helt frem til 2010, hvor Gotschalk Rejser i Ryomgård anvendte bussen et års tid. Herefter blev bussen hensat, men gemt til Bushistorisk Selskab, fra Klaus Gotschalk fik vi også det tilbud at vi blot kunne hente og betale den når vi ville.